For ikke lang tid siden skrev jeg blogindlæget Farvel til Plesk, der nævnte jeg Webmin og Virtualmin. Jeg lovede også at jeg ville udgive en guide til hvordan man installerede Webmin og Virtualmin, så her er den.
Før du går i gang med at installere Webmin og Virtualmin skal du tjekke at din server er understøttet. Her er en liste med de styresystemer som der skulle være understøttet.
Det skal lige siges at denne guide er skrevet til Ubuntu og Debian brugere, da jeg aldrig har arbejdet med de andre nævnte styresystemer.
Opstår der nogle problemer undervejs er du velkommen til at efterlade en kommentar.
Det første vi skal gøre er at forbinde til serveren med SSH, der anbefaler jeg programmet PuTTY til Windows brugere. Når du er forbundet til serveren skulle du meget gerne se noget der ligner dette:
Kører du Ubuntu skal du skrive denne kommando for root adgang.
sudo su
Du vil bliver spurgt om et kodeord, bare indtast det.
Før vi fortsætter skal vi tjekke om vi kan ændre i filer, derfor tjekker vi om nano er installeret.
nano
Hvis du ser noget der ligner dette, så er nano installeret.
Hvis du får en besked om at nano ikke blev fundet, kan du prøve at indtaste denne kommando:
apt-get install nano
Hvis det ikke virker skal du bruge pico, det er næsten det samme som nano, bare med et andet navn.
apt-get install pico
For at gå ud af nano eller pico, skal du trykke CTRL + X.
Før vi kan installere Webmin, så skal vi lige installere nogle ting på serveren.
apt-get install perl libnet-ssleay-perl openssl libauthen-pam-perl libpam-runtime libio-pty-perl apt-show-versions python
Ser du noget som ligner det her, skal du bare trykke Y. Vær opmærksom på at det kan tage noget tid at installere.
Når systemet er færdig med at installere skal vi tilføje “kilderne” til Webmin, det gør vi ved at skrive:
nano /etc/apt/sources.list
Gå helt ned i bunden af filen, ved at bruge piletasterne på dit tastatur, tilføj følgende to linjer.
deb http://download.webmin.com/download/repository sarge contrib deb http://webmin.mirror.somersettechsolutions.co.uk/repository sarge contrib
Tryk CTRL + O for at gemmen filen, og tryk bag efter CTRL + X for at afslutte.
Vi er nu næsten klar til at installere Webmin, vi skal dog lige genindlæse pakke kilderne, det gør vi ved at skrive:
apt-get update
Det er helt normalt at der kommer en lille fejlbesked i bunden, bare lad vær med at tænke på den.
Vi skal nu til at installere Webmin, det gøres ved at indtaste denne kommando.
apt-get install webmin
Igen skal du bare trykke Y for at installere.
Når du ser noget der ser cirka sådan ud, så er webmin færdig.
Vi skal lige teste om Webmin virker, derfor går vi ind på https://:10000 – i mit tilfælde https://192.168.0.15:10000/. På den side logger du ind på Webmin, brug de samme oplysninger du bruger til at logge på din servers SSH.
Du skulle meget gerne se en side der ser sådan her ud:
Vi lukker siden med Webmin og hopper over i terminalen igen.
Inden vi kan installere Virtualmin skal vi lige installere MySQL og nogle ting til Apache, den virtuelle server. Jeg vil ikke gå igennem hvordan MySQL sættes op, under dens installation. Det burde være lige til at regne ud. Bare kør disse to kommandoer:
apt-get install mysql-server
og
apt-get install libapache2-mod-auth-mysql php5-mysql phpmyadmin
Husk lige at når PHPmyAdmin spørger hvad den skal installere sig til, så vælg Apache2.
For at vi kan bruge MySQL med Apache, skal vi lige slå det til, det gør vi ved at åbne php.ini.
nano /etc/php5/apache2/php.ini
Da filen er rigtig lang kan du trykke CTRL + W, og skrive msql.so – så finder den det vi skal bruge. Helt til venstre er der et lille semikolon “;”. Brug piletasterne til at fjerne det. Når det er fjernet skal du gemme filen, det gør du ved at trykke CTRL + O og der efter CTRL + X for at lukke nano.
Så skal vi genstarte Apache, før vores ændrig træder i kræft. Det gøres på følgende måde:
/etc/init.d/apache2 restart
Nu skal vi til at installere Virtualmin, normalt ville det tage rigtig lang tid at gøre manuelt, derfor er der nogen som har været så venlige at lave et script som gør det for os. Hent scriptet ved at skrive:
wget http://software.virtualmin.com/gpl/scripts/install.sh
For at vi kan køre filen skal vi give den rettigheder til at køre, det gøres ved at skrive:
chmod +x install.sh
Nu skal vi til at køre filen install.sh, det er meget simpelt.
./install.sh
Tryk på Y for at begynde installationen, bliver du bedt om at indtaste et domæne, skal du bare skrive et domæne der peger mod din server. Vær lige opmærksom på at dette kan tage virkelig lang tid.
Når Virtualmin er installeret burde din terminal se sådan her ud.
Nu er vi færdige i terminalen, så den kan du godt lukke. Åben din browser, og gå ind på https://:10000 – igen logger du ind med de samme oplysninger som du bruger i terminalen.
Når du er logget ind bliver du mødt af Virtualmins “Post-Installation Wizard”, bare tryk på knappen “Next”.
Det er helt fint at bruge de indstillinger som Virtualmin foreslår, du kan ændre dem efter dit behov.
Et sted under Virtualmins “Post-Installation Wizard”, får du en fejl om at Virtualmin ikke kunne bruge MySQL. Tryk på linket og log ind med de oplysninger du valgte til dit MySQL tidligere. Efter det kan du gå tilbage til Virtualmins “Post-Installation Wizard”, og fortsætte der fra hvor du slap.
På et tidspunkt kommer du til et feltet “Password storage mode”, som standard vælger Virtualmin “Store plain-text passwords”, personligt så vælger jeg altid “Only store hashed passwords”.
Når Virtualmin er sat helt op, skulle du meget gerne se et interface der ser sådan ud:
Måske virker dette som dårligt sted at slutte denne guide, men tværtimod. Det du har mødt nu, er kun overfladen af alle mulighederne med Linux, Webmin og Virtualmin. Jeg vil i løbet af et par dage få bikset et nyt blogindlæg sammen, om hvordan man opsætter domæner med Virtualmin.
Mathias Jensen skrev d. 20 Marts klokken 23:28
Altid noget du husker de ting jeg fortæller dig :p…
Lige en lile detalje:
Der hvor du ændrer /etc/php5/apache2/php.ini er det ikke for at få MySQL til at virke med Apache. Apache og MySQL har ikke ret meget med hinanden at gøre. Det du gør er at du aktiverer MySQL modulet i PHP, så PHP og MySQL kan arbejde sammen.
Og forresten RHEL og CentOS bruger yum i stedet for apt-get ikke sandt?
God guide. Værd at bogmærke så man altid har den.
Jonas Boserup skrev d. 20 Marts klokken 23:33
Du har helt ret i det med MySQL. Det med Red Hat og CentOS fremgår ikke rigtig, jeg ændre det lige.
Jeppe Ebbesen skrev d. 9 April klokken 02:41
Super god guide!
Mange tak skal du have
Mvh Jeppe Ebbesen
Jonas Boserup skrev d. 9 April klokken 11:27
Det var godt du kunne bruge guiden