I dag opbevarer de fleste af os personlige data på vores smartphones, og andre enheder som vi bruger ofte. Rigtig ofte tænker vi ikke på sikkerheden efter vi har sat en kodelås på sin smartphone, men hvor nemt er det egentligt at få adgang til ens personlige oplysninger.
Apple iOS
Først kan man jo kigge på iOS, som er det styresystem der kører på iPhones. Apples iPhone er nok en af de mest populære telefoner på markedet, især blandt unge. Hvad angår sikkerheden på en iPhone, så er der virkelig ikke meget at komme efter. Da Apple forsøger at holde iOS et lukket system, er det yderst sjældent at vi hører sikkerheds fejl i styresystemet. Hvilket er med at gøre iOS så sikkert som det er.
De fleste personer jeg har mødt, som har en kodelås på sin iPhone bruger en kode bestående af 4 cifre. Det er dog også muligt at bruge en mere avanceret kode hvis man ønsker det. Denne indstilling kan slås til ved at gå ind i indstillinger > generelt > lås med kode – og slå enkel adgangskode fra.
Android
I modsætning til iOS, så er Android et mere åbent system – fordi Google har valgt at have det som et open source styresystem. Hvilket giver alle og en hver muligheden for at kunne ændre i kildekoden til Android, og samle deres egen version af Android. At Android er open source har også den negative effekt at folk kan risikere finde sikkerhedsfejl i koden, som kan give uautoriseret adgang til andres enheder.
Et eksempel på at folk misbruger fejl i Android kunne være at det engang var muligt i nogle versioner af Android at skrive ”null” som kodeord. Dette er dog for længst blevet rettet. Ligesom på iOS har Android også flere muligheder for at beskytte sin telefon.
Vælg en sikker kode
Det er altid en god ide at vælge et stærkt kodeord – det er lige meget om det er til ens computer, netbank eller telefon. Alt hvad der indeholder personlige data burde altid være beskyttet med et stærkt kodeord.
Hvis man vælger at låse sin telefon med et en kode bestående af 4 tal, bliver man nød til at huske at vælge nogle tal ingen nogensinde vil gætte. Så koder som 1234 eller 0000 går ikke. Selv om at der er 10000 forskellige muligheder har folk det ofte med at vælge tal som deres fødselsdag, postnummer eller dele af deres mobilnummer.
Vælger man i stedet en mere avanceret kode, som ikke kun består af tal, så bliver mulighederne næsten uendelige. Desværre sker det ofte at folk vælger kodeord som navnet på deres hund, eller deres fødeby. Her kunne det være en god ide at vælge et tilfældigt kodeord.
Sådan får man adgang
Hvis man kender personen der ejer den telefon man forsøger at bryde ind i, så er det som regel ikke særlig svært. Det er dog lidt sværere hvis man ikke kender personen – især hvis det drejer sig om en iPhone. På iPhone bliver man nød til at gætte kodeordet hvis man vil have adgang til indholdet på telefonen.
I tilfælde af at man ikke ønsker indholdet på telefonen kan man altid sætte en iPhone i DFU mode og ved et par klik gendanne enheden gennem iTunes.
Hvad angår Android er det noget helt andet. Ved hjælp af lidt teknisk viden kan man utrolignemt gendanne en Android enhed og samtidig beholde de meste af indholdet fra telefonen.
Skal man være bange?
Umiddelbart nej. Ikke så længe at man enten tænker over hvilke ting man gemmer om sig selv på sin telefon. Hvis man går op i at ens data forbliver sikre vil jeg nok anbefale en iPhone, alene på baggrund af standard sikkerheden på enheden. Dog vil jeg ikke helt udelukke Android, da Android faktisk har en funktion til at kryptere indholdet på den.
Kasper skrev d. 14 December klokken 16:32
Nu har jeg selv en iPhone, så jeg føler mig ikke bange på nogle måder. Der ville jeg dog heller ikke gøre hvis jeg havde en Android (ang. Malware), da jeg altid er meget opmærksom på hvad jeg henter, og jeg læser altid kommentarer/anmeldelser af det. Men godt indlæg!
Marcus skrev d. 14 December klokken 20:33
Jeg har en android, og selvom jeg downloader .apk filer ude fra Google play, føler jeg mig stadig meget sikker. Jeg tjekker altid hvad de app’s jeg downloader skal bruge for at kunne fungerer på min telefon, hvilket for mig er ret sikkert.