Så er det snart jul, og forhåbentlig er gaverne købt. Hvis ikke, så er der her en lille idé til iPhone-ejeren, der samtidig er lidt af en gambler.
Firmaet New Potato Technologies har lavet en dockingstation, som samtidig er en enarmet tyveknægt ligesom i et casino. På siden af dockingstationen sidder der et håndtag, som man kan trække i. Tilhørende til gadgeten er en app, Jackpot Slots, hvor man kan spille en række forskellige slots, som spillene også kaldes på engelsk.
Når man spiller, kan man trække i håndtaget for at få hjulene til at spinne. Håndtaget bruges også til at fjerne iPhonen fra dockingstationen.
Man kan kun spille slots-spillene for sjov, så det er ikke en rigtig spillemaskine, som stjæler pengene fra dig. Er man god til at spille kan man dog komme på en highscore, så der er lidt prestige på spil.
Gadgeten koster 34,99 dollars og skal bestilles hjem fra USA, så det er ikke sikkert, at man kan nå at få den til jul. Man kan dog downloade den gratis app fra App Store.
Se en video her med den her:
Emil Stahl Pedersen skrev d. 21 December klokken 21:44
Det ser sgu fedt ud